Seneste nyt

15-05-2012

På to scoringer af Jim Hougaard og én af Hadi El-Tannoukhi slog FC Lejre topholdet fra Virum. En fortjent sejr, siger assistenttræner Steen Ipsen.   SEJR To sejre i træk og kontakt med toppen igen. Det er resultatet af den seneste uges resultater for FC Lejre. Lørdag blev sejren over Brøndby fulgt op af en 3-1-sejr på hjemmebane over sjællandsseriens nummer to, Virum-Sorgenfri. Sejren betyder, at FC Lejre nu kun er seks point fra Slagelse på tredjepladsen - endda med en kamp i baghånden.
Brugte hovederne
FC Lejre-spillerne hang en smule efter modstanderne i starten af lørdagens kamp. Men langsomt åd hjemmeholdet sig ind i kampen. I midten af første halvleg røg en Virum-spiller ud med gult kort, og det udnyttede Jim Hougaard til at gøre det til 1-0 på et hovedstød. Men kort efter lykkedes det Virum - på trods af at være en mand i undertal - at udligne. Et hårdt indlæg endte ved bagerste stolpe, hvor en Virum-spiller headede udligningen ind bag Mads-Kristian Olsen i målet.  FC Lejre var dog ikke længe om at slå tilbage. Hadi El-Tannoukhi blev stukket i dybden og lagde bolden ind over målmanden til en pauseføring til hjemmeholdet.  Inden pausen nåede Charlie El-Tannoukhi at rage et gult kort til sig. 
Kampen lukket
Det betød, at FC Lejre begyndet anden halvleg i undertal. Virum lagde et godt pres - primært ved at øse lange bolde frem. Presset blev dog afvist, og fem minutter før tid kunne Jim Hougaard så lukke kampen med sin anden scoring.  - Jeg synes, vi var det bedst spillende hold, og at sejren var fortjent, siger FC Lejres assistenttræner Steen Ipsen. Næste kamp for FC Lejre er på lørdag klokken 15, hvor Rosenhøj besøger Osted Stadion.

Link til læs mere

10-05-2012

Forårets kun anden sejr kom i hus onsdag aften. FC Lejre slog Brøndby 4-0 på tre scoringer af Jim Hougaard og en enkelt af debutanten Lasse Wandal.   SEJR Jim Hougaard var her, der og alle vegne, da FC Lejre onsdag aften slog Brøndby med 4-0. Holdets nye topscorer bankede tre kasser ind og lagde op til den sidste. Sejren betyder, at FC Lejre holder fast i sin femteplads i Sjællandsserien.
Skævert gav scoring
Første halvleg forløb meget lige, men med FC Lejre i en dominerende rolle. Brøndby stod langt tilbage på banen og overlod initiativet til gæsterne. Det udmøntede sig dog ikke i de store chancer. Bedste tilbud fik Jim Hougaard, men han headede Mark Bjørns indlæg på overliggeren. Men i halvlegens sidste minut kom kampens første mål. Christian Justesen slog en skævert af en lang aflevering, der tilfældigt ramte Hadi El-Tannoukhi. Med hovedet lagde han bolden til rette for Jim Hougaard, der hamrede den ind bag Brøndbys målmand.   Scoring af ung debutant
I anden halvleg fortsatte FC Lejre dominansen. Hadi El-Tannoukhi lagde et indlæg ind i panden på Jim Hougaard, der headede snert forbi den ene stolpe. Kort efter gjorde han det dog godt igen. En kikset clearing af Brøndbys målmand gjorde det let for den skarpe angriber at lægge bolden ind over Brøndbys forsvar og ind i et tomt mål. Kort efter gav FC Lejre debut til unge Lasse Wandal, der er kommet til klubben i denne sæson. Og han skulle kun bruge få minutter på at komme på tavlen. Jim Hougaard spillede kantspilleren i dybden, og med det ellers kolde højreben lagde han bolden i kassen på sin første boldberøring i kampen. Flot debut. Jim Hougaard nåede at lukke og slukke kampen med sin scoring til 4-0 efter oplæg af Kenneth Bahne. En flot og solid indsats, der lover godt forud for lørdagens kamp mod Virum-Sorgenfri.  

Link til læs mere


FC Lejre på Roskilde Festival 2012

FC Lejres moderklub Osted IF åbner for 29. gang sin berømte madbod på Roskilde Festival 2012. Skal du med?

Hvad sker der?

Tirsdag 22-05-2012
kl. 18:30-20:00
Træning i Osted


Torsdag 24-05-2012
kl. 18:30-20:00
Træning i Osted


Lørdag 26-05-2012
kl. 14:00-16:30
Helsinge, ude


Tirsdag 29-05-2012
kl. 18:30-20:00
Træning i Osted